Tomas Sjödin og Ray Simpson

Vi får besøg af to inspirerende hovedtalere, nemlig den svenske forfatter Tomas Sjödin og den keltisk inspirerede præst Ray Simpson

Der bliver mulighed for at få masser af spændende input, hvis man tager med på årets Sommerfestival! 

Vi får besøg af en lang række interessante gæster, både fra Danmark, Norge og Kina. Og så får vi besøg af festivalens to hovedtalere fra henholdsvis Sverige og England:

Tomas Sjödin er en svensk præst og forfatter. Han har bl.a. skrevet bøgerne "Det sker, når du hviler" og "Der er så meget, vi ikke er nødt til". Hans tekster og foredrag tager ofte udgangspunkt i hverdagshændelser, og på en forunderlig måde sidder man som tilhører eller læser bagefter tilbage med en oplevelse af at være blevet klogere på livet. På Sommerfestivalen glæder vi os til at høre Tomas Sjödins tanker omkring "balancekunst". 

Ray Simpson er en keltisk inspireret præst, som er leder af det økumeniske Aidan- og Hildafællesskab på Lindisfarne i England. Han har skrevet en række bøger om keltisk spiritualitet, hvoraf bl.a. bøgerne "Du er min ø i havet" og "Keltiske Spor" er oversat til dansk. Ray Simpson oplever, at den keltiske tradition har meget at sige til travle, moderne mennesker, og det glæder vi os til at høre hans tanker omkring på Sommerfestivalen. 

 

Bottom