Kurser

Den Lyttende Kirke tilbyder kurser med fokus på lytning.

Vi arrangerer forskellige introkurser, hvor du får en appetizer på, hvad vi arbejder med og hvordan. Vi kommer gerne ud til dit sted og holder den slags introkursus. 

Derudover har vi følgende kurser:

  • Kurset ’Lytte for Livet’ er kort (10-11 timer), effektivt og ikke særlig dyrt. En fin mulighed, som du for eksempel kan tilbyde en arbejdsgruppe i kirken som teambuilding. Du kan investere i kurset til celleledere, for at de kan komme til større klarhed i deres virke, eller til en anden gruppe, du er en del af eller har ansvar for. Kurset egner sig også godt til personlig opbyggelse og er en stor hjælp ind i relationer - både i forhold til dig selv, til de mennesker, du har relationer med, og til Gud.

    Vores næste kursus ’Lytte for Livet’ er d. 23.+ 24. oktober. Tilmelding er nødvendig.

  • Kurset ’Kaldet til at Lytte’ er længere (35 timer), mere dybdegående og giver undervisning i avanvcerede lyttefærdigheder. Begge kurser kan også bruges i kombination med anden uddannelse. Kurserne inviterer dig til at lytte til dig selv, hvilket giver anledning til personlig vækst til større helhed - og vi inviterer også til at lytte til Gud på flere forskellige måder. Læs mere og kontakt os gerne på kontakt@denlyttendekirke.dk eller på 60 47 43 90.
  • Vi har et nyt samarbejde i støbeskeen med Retræte.dk, hvor vi samarbejder om et kursusforløb, vi kalder: "Lytning-Fordybelse-Retræte". Det inkluderer vores "Lytte for Livet"-kursus og vil være i København, derefter en træningsperiode på 3 x 1½ time i København eller i dit nærmiljø - og en stille-retræte på Skt. Birgitta Kloster i Maribo. Læs mere på retræte.dk!   

Her kan du læse mere om priser for de forskellige kurser. 

Bottom