Hvad er Den Lyttende Kirke?

Hvad går den Lyttende Kirke ud på - og hvad kan lytning betyde i dit liv? 

Den Lyttende Kirke sætter fokus på lytning. Hvordan lytter vi, du og jeg? Hvorfor er det så vigtigt at lytte? Og hvordan kan man blive en bedre lytter?

Vi oplever, at Gud ønsker at styrke det enkelte menneske. Styrke familierne. Styrke parforhold og styrke kirken. Det sker blandt andet, når vi bliver gode lyttere. Og når vi finder en sund balance mellem at lytte til andre, at lytte til os selv og at lytte til Gud.

At blive en bedre lytter kan gøre dig til en bedre samarbejdspartner. Det kan modvirke stress og give dig større livskvalitet. Det kan også styrke dit parforhold, din familie og dine venskaber. Og det kan styrke din relation med Gud i det hele. Lytning kan skabe større åbning for Gud til, at Hans lægende nærvær kan sprede sig i dig og videre ud i alt det, der er dit liv.

Derfor mener Den Lyttende Kirke, at lytning er rigtig vigtigt og givende både for den, der bliver lyttet til og for den, der lytter.

*** 

Vi holder kurser, primært i Københavnsområdet, men kommer gerne ud i dit nærmiljø. Vi tilbyder også at lytte til dig forskellige steder og til forskellige tider. Vi har også andre tilbud, kig nærmere på de næste sider. Vi veksler på kurserne mellem at lytte til os selv i Guds nærvær, at lytte til andre og at lytte til Gud.

Vi har vores udspring fra Christian Listeners i England, som er en del af Acorn Christian Foundation.  

Bottom