Kursus om det helbredende fællesskab

Lørdag den 10. maj kan du komme med på et spændende kursus under titlen "Christfulness - visionen om et helbredende fællesskab" i Nordjylland.

Vil du gerne høre mere om Christfulness og om visionen om et helbredende fællesskab, så har du mulighed for at tage med på et spændende eftermiddagskursus på Kursus- og behandlingscentret Nørrebjerregaard i Fjerritslev i Nordjylland. 

Kurset finder sted lørdag den 10. maj kl. 13-17, og undervisere på kurset er Areopagos' missionspræst, Ole Skjerbæk Madsen, og Jørn H. Carl, som underviser i kristen trospraksis. 

Du kan se hele programmet - og praktisk information - her:

Og her er selve programmet:

Kl. 13:00 Introduktion og indledende meditation

Kl. 13:15 Helligånden og Kristi legeme. Et væsentligt aspekt af Christfulness er erfaringen af at være i Kristus. Det er en individuel erfaring af at være en discipel af Mesterens Jesus. Helligånden er kraften i forholdet mester-discipel. Men det er også en kollektiv erfaring. Helligånden forener os i et fællesskab, som gør Kristus nærværende i verden; vi taler om Kristi legeme; det er en forsmag på en forløst menneskehed og en helliggjort skabning. Ole vil fortælle om hvordan vi modtager Helligånden og finder kraften til at tjene med de særlige nådegaver, som Helligånden skænker. Efter oplægget: Ole og Jørn vil bede med dem, som ønsker det, om modtagelsen / erfaringen af Helligånden og Åndens gaver. Der spilles meditativ musik, så de der ikke selv modtager forbøn, kan være i indre kontakt med Kristus og Helligånden.

Kl. 14:45 The/kaffe. Hvis vejret tillader det, vil Jørn Carl lede en meditativ vandring i kaffepausen.

Kl. 15:15 Introduktion til et helbredende fællesskab. Undervisningen indledes med en guidet meditation ved Jørn Carl. Ole vil bl.a. tale om de nådegaver som har med helbredelse, heling og genoprettelse at gøre. Vi vil dele erfaringer for vores praksis med bøn for syge og om personlighedens genoprettelse og heling.

Kl. 16:15 Spørgsmål og kommentarer 

Kl. 16:30 Mulighed for førbøn

 

Bottom