Bliv fyldt af Kristus i natkirken

Tag med til Christfulness-meditationer i København til november. 

I november og december kan du komme med til Christfulness-meditation i Helligaandskirken i København. Igennem 40 minutters vejledt meditation vil vi lade os fylde af Kristus. Meditationen kaldes Christfulness og er en kristen variant af mindfulness og handler om at være fyldt af Kristus.

Fire fredage i træk – den 14., 21., og 28. november samt 5. december kl. 18-18:45 – vil vi gennem Christfulness forberede os på julens mysterium, der handler om, at Kristus fødes midt i verden, midt i vores liv, ja i os. Vær med i natkirkens meditationsgruppe, som bliver ledt af Areopagos' missionspræst Ole Skjerbæk Madsen og natkirkepræst Simon Fuhrmann.

Det er fint med en tilmelding til simon@helligaandskirken.dk, men det er ikke nødvendigt.

Meditationen foregår i Helligaandskirken på Strøget i København - i Griffenfelds kapel, som der er adgang til inde fra kirkerummet.

Bottom