Besøg fra Iona

Der er stadig længe til september, men sæt allerede nu kryds i din kalender fredag den 12. september, så du ikke går glip af et spændende besøg fra den skotske "hellige ø", Iona!

Der bor 177 mennesker på den skotske, "hellige" ø, Iona. Men hvert år kommer en kvart million gæster på besøg for at opleve den helt særlige stemning og deltage i pilgrimsvandringer, tidebønner, gudstjenester og sociale aktiviteter. Fokuset er på indre fornyelse gennem bøn og bibellæsning og et stærkt samfundsengagement for social retfærdighed, miljø og fredsarbejde. 

Fredag den 12. september kommer Iona til Danmark, når Roskilde får besøg af Jo Love og Graham Maule fra Iona. Temaet er "Spiritualitet, liturgi og forholdet til vores omverden", og gæsterne fra Iona vil lede en dag med oplæg, workshops, gudstjenester og måltidsfællesskab. Og der vil være eksempler på, hvordan vi kan bruge inspirationen fra Iona i en dansk sammenhæng. 

Torsten Borbye Nielsen fra Vindens Vej holder også en workshop med fokus på sang og musik, og sognepræst Per Vibskov holder oplæg om, hvordan vi i Danmark kan lade os inspirere af Iona. Dagen slutter med liturgisk måltid og gudstjeneste i Natkirken i Roskilde. 

Du kan se hele programmet herunder!

Bottom