Kristen meditation

"Meditation er at samle sig om livets dybeste hemmelighed: At overgive sig helt til Gud og lade Gud handle." Ordene stammer fra Karl Ludvig Reichelt, som var missionspræst i Kina og grundlægger af Areopagos.

Han mediterede gerne sammen med buddhister og andre søgende mennesker og var åben for at lære af deres erfaringer. Samtidig gik han stadig dybere ind i de kristne kilder og meditationstraditioner. 

I dag er forskellige former for meditation med rødder i Østens religioner meget udbredt. Det giver svar på et dybt menneskeligt behov for indre samling og fordybelse. Mange mediterer for at mestre store livsudfordringer eller for at søge mening og tilhørighed. Men mange mennesker er ikke klar over, at man ikke behøver at søge mod Østens religioner for at meditere. Den kristne kirke har mediteret i årtusinder, så der er velprøvede meditationsteknikker for dem, som ønsker at gøre brug af kristen meditation. 

Ønsker du at begynde at meditere eller at lære mere om meditation? Areopagos har en række tiltag og arrangementer, som du kan gøre brug af. Blandt andet har vi fokus på Christfulness, der er en kristen pendant til Mindfulness. Det kan du læse meget mere om her.

Du kan også se disse 3 korte introduktionsvideoer til kristen meditation. De varer cirka 3 minutter stykket, så de fungerer som en lille smagsprøve på kristen meditation. 

Vi tilbyder også kurser og foredrag om kristen meditation for menigheder og organisationer, og vi arrangerer forskellige arrangementer, stævner m.v., som har fokus på kristen meditation. 

Du er også altid velkommen til at kontakte os på info@areopagos.dk eller på 38 38 49 10, hvis du gerne vil vide mere. 

Bottom