Mere end bare en fest

Mange tror, at festen og gaverne er den primære grund til at blive konfirmeret, men en ny undersøgelse fra Areopagos og Center for Ungdomsstudier viser, at troen på Gud fylder langt mere i konfirmandernes liv, end "offentligheden" og forældrene går og tror.

Lige nu er det højtid for konfirmationer. Hvor man end sig vender hen, er der glade konfirmander og stolte forældre. Det er en vigtig periode i de unges liv, hvor de har rig lejlighed til at tænke over de store spørgsmål i livet - men ofte sker denne refleksion kun i konfirmandstuen - og meget sjældent sammen med deres forældre hjemme over aftensmaden. 

Det viser en ny undersøgelse fra Areopagos og Center for Ungdomsstudier (CUR). Undersøgelsen er endnu ikke færdiggjort, men allerede nu viser den interessante pointer, som blandt andet fint illustreres i dette citat fra en konfirmand:

"

”Tro kommer på banen engang imellem, hvis de (familien) spørger. Men mine forældre spørger mest til, hvad vi lavede. Ikke så meget til, hvad jeg mener.”                                                                                    Ida, 14 år konfirmand

"

Ida er ikke et enestående tilfælde. Undersøgelsen afslører, at to ud af tre konfirmander sjældent eller aldrig snakker om religiøse emner med deres forældre.  Og det handler ikke om, at de unge ikke ønsker at snakke om disse temaer, men om at det sjældent er en del af samtalekulturen derhjemme.

Unge savner ’hvorfor-spørgsmål’
De fleste forældre spørger deres unge, om de har lyst til at blive konfirmeret - i respekt for, at det er de unges valg. Forældre spørger dog sjældent konfirmanden, hvorfor de vil konfirmeres. Unge har brug for disse hvorfor- spørgsmål i deres afklaringsproces. Undersøgelsen viser, at konfirmander tillægger konfirmandforløbet stor betydning, og at det for dem er mere end bare forberedelsen til en fest. At følge en tradition og at blive afklaret om man tror på Gud er væsentlige grunde til, at man som ung vælger at blive konfirmeret. Undersøgelsen viser imidlertid, at forældrene tror, at festen, gaverne og traditionerne betyder mere for konfirmanderne end intentionen om eksistentiel og religiøs afklaring.    

Konfirmander giver udtryk for, at de generelt ikke har erfaring med, at der stilles ”hvorfor -spørgsmål” hverken i hjemmet eller i vennegruppen. De har et ønske om at snakke om konfirmandforløbet og om mere eksistentielle og religiøse spørgsmål, men har brug for, at forældrene tager initiativet, eller at der opstår en direkte anledning hertil: 

"

”Jeg snakker kun om sådan nogle seriøse ting, hvis mine forældre spørger ind til det … altså både det med skole og det med Gud.”                                                                                                 Magnus, 13 år, konfirmand

"

Forældre ved ikke helt, hvordan de skal gribe det an
Undersøgelsen viser, at en gruppe af forældre egentlig godt kunne tænke sig at indlede en eksistentiel eller religiøs samtale med deres børn. De står dog famlende over for opgaven, der opleves som en udfordring, hvis man selv har det religiøse område langt nede på den opdragelsesmæssige dagorden, eller hvis man føler, man mangler sprog eller kundskaber til at indgå i et religiøst refleksionsrum.

Stort behov for at skabe rum for eksistentiel og religiøs refleksion
Der er et stort behov for at skabe rum for eksistentiel og religiøs refleksion for unge i konfirmandalderen. Halvanden time om ugen med en præst er ikke nok, når man har at gøre med en ungdomsgeneration, der ikke forholder sig dogmatisk - men dialogisk - til tro. Unge konfirmander ønsker ikke kun at lære trosbekendelsen udenad. Derimod har de gang i en langt større afklaringsproces, hvor de kan sætte ord på, hvad de tror på. Derfor har de brug for en dialog- og refleksionspartner, der kan stille hvorfor-spørgsmål. Udfordringen er derfor både for forældre og kirke, hvem der vil fortsætte dialogen, også efter at Blå Mandag er overstået. 

Konfirmandundersøgelsen RefleX sætter fokus på, hvordan voksne kan være med til at skabe et religiøst og eksistentielt refleksionsrum hos unge. 10 sogne, 20 præster, 600 konfirmander og forældre deltager i undersøgelsen, som endnu ikke er afsluttet.

Sociolog Kirsten Grube og projektleder Suzette Schurmann Munksgaard, Center for Ungdomsstudier (CUR) står for undersøgelsen, som er finansieret af Folkekirkens Udviklingsfond og Areopagos.     

Bottom