"Hvad tror du selv?" - 2 bøger om konfirmander

Areopagos har været med til at udgive et bogsæt, som er henvendt til konfirmandforældre og præster

Konfirmationstiden er et "once in a lifetime-forløb", hvor store og små livsspørgsmål pludselig får en fast plads i de unges ugeskema. På den måde udfordres de unge til at skulle afklare og forklare, hvad de tænker og tror på. Men det kræver tid og rum at finde ud af, hvad det religiøse livssyn, der præsenteres i løbet af konfirmandåret, betyder "for mig". 

I den proces har unge brug for dialog- og refleksionspartnere, for hvis processen skal blive værdifuld og afklarende, er halvanden time om ugen med en præst ikke nok. Det er nødvendigt, at både kirke og forældre er med til at skabe et dialog- og refleksionsrum - også uden for konfirmandstuen. 

Den proces håber Areopagos og Center for Ungdomsstudier at kunne hjælpe med ved hjælp af bogsættet "Hvad tror du selv?", som indeholder to forskellige bøger. Den ene bog er henvendt til præster, og den anden bog er henvendt til konfirmandforældre.

Bøgerne er blevet til efter en stor undersøgelse blandt 600 konfirmander, 400 konfirmandforældre og 20 præster. Alle har kommet med input til, hvordan man på bedst mulig vis kan skabe rum for den dialog, som de unge har brug for i forhold til livets store spørgsmål.

Bøgerne kan bestilles her! 

Bottom