Pilgrimsvandring inden festivalen

Du har mulighed for at starte Sommerfestivalen med en pilgrimsvandring i de smukke sommerskove i Haslev-området

Sommerfestivalen starter først officielt fredag eftermiddag, men allerede fredag formiddag har du mulighed for at tage med på en pilgrimsvandring i det smukke skovområde lidt uden for Haslev nær Bregentved Slot.

Vandreturen er cirka 12 kilometer, og gruppen standser forskellige steder undervejs i skoven for at meditere over begrebet "balance":

  • Hvad betyder det for os hver især?
  • Hvordan opnår jeg bedre balance i mit liv?
  • Hvor møder jeg mest af alt ubalance?
  • Og hvad kan der gøres for at rette op på det?

Vandringen kan ses som en fysisk og mental forberedelse til weekendens tema. 
***
Praktisk info:

Vandringen starter med, at vi mødes i receptionen på Galleri Emmaus fredag den 30. juni kl. 10.30

Der er cirka 10 minutters hvil hver time og en halv times spisepause undervejs. 

Medbring sandwich eller lignende og drikkevarer.

Tøj og fodtøj (vandresko/støvler) efter vejrliget – husk at tjekke vejrudsigten!

Medbring et siddeunderlag -  kan klippes ud af et gammelt liggeunderlag – som minimum en plastikpose.

Du bedes tilmelde dig pilgrimsvandringen, når du tilmelder dig Sommerfestivalen! Det står som et punkt på tilmeldingssiden

***

Fred og alt godt fra lederne af pilgrimsvandringen:

Elizabeth Knox-Seith, Paul Heden Friis og Torsten Junge

Bottom