Fuldt hus ved Sommerfestivalen

I den sidste weekend i juni holdt Areopagos Sommerfestival, og det blev en festlig og berigende weekend! 

Der var fuldt hus, da Areopagos holdt Sommerfestival den 26.-28. juni 2015. Over 150 mennesker havde fundet vej til Galleri Emmaus i Haslev og en weekend med temaet "Mærk livet!" #stilhedoghandling. Og det blev en rigtig dejlig festival med masser af relevant input fra både talere, musikere og deltagere! 

Programmet bød blandt andet på foredrag med Peter Halldorf og Mark Scandrette, ligesom der var 17 forskellige workshops at vælge imellem, stille koncerter med Sofia Hedia og Kloster - og mulighed for at danse vildt til house-koncert med DJ Borgsø med band. 

Der var også lækker mad, tid til stilhed - og spændende indslag fra vores kinesiske samarbejdspartnere, ligesom vi ved flere lejligheder fik lov til at nyde 3 kinesiske musikeres fantastiske musikalske evner. Der var også plads til en gudstjeneste, festaften, Bøn i Bevægelse og meget, meget mere. 

Tak for denne gang til alle deltagere - og på gensyn næste år i Norge og i 2017 i Danmark! 

Her kan du se en række billeder fra årets Sommerfestival! 

Og her kan du læse et stærkt vidnesbyrd fra en af de dygtige kinesiske musikere, Sophia.

Og her er et par videoer fra weekenden: 

Bottom