Raag Rolfsen foran Christ Temple bygget i kinesisk tempelstil, og med grønne åser bak.

Direktør i Areopagos, Raag Rolfsen, på Tao Fong Shan i Hongkong mars 2015. (Foto: Ann Kristin van Zijp Nilsen) 

En bevægelse i vækst

Areopagos vokser - både i Danmark og i Norge

Vi får flere medlemmer. Mange vælger at abonnere på vores gratismagasin Tørst eller at like vore Facebook-sider.

Mange forskellige arrangementer

Flere og flere deltager ved vores arrangementer: AreopagosdagenSalig er tørsten, sommerfestivalen, Bønn i bevegelse, Christfulness-kurs, Jesus-dojoer, rejser til Hong Kong og Kina eller møder med kinesere, som bor i Skandinavien, for eksempel gennem Heart-Bridge-arbeidet i Danmark. Flere vælger at blive volontører på TCG Nordica i byen Kunming i Kina eller vælger at tage på det et-årige kulturkursus for unge, som foregår samme sted. Andre har valgt at være volontører i Hong Kong, enten som værter på backpackerhjemmet Ascension House eller som seniorvolontører, begge på det fantastiske sted, som vores grundlægger Karl Ludvig Reichelt etablerede, nemlig Tao Fong Shan.

Ros til vores bistandsarbejde i Kina

Der er også flere som vælger at støtte vores arbejde, enten gennem frivilligt arbejde eller gennem gaver. Nogle støtter "fastlandspræsternes berigelsesprogram", et program, som giver slidte kirkelige medarbejdere i Kina fagligt input og nye kræfter. Andre støtter arbejdet blandt mennesker med nedsat psykisk funktionsevne i storbyen Nanjing. Et arbejde, som er blevet rost af NORAD som noget af det mest vellykkede udviklingsarbejde, som er støttet af den norske stat.

Samfundet og kirken har brug for os

Areopagos er en bevægelse i vækst. Det er vi stolte af og glade for. Samfundet og kirken har brug for en organisation, som er trygt forankret i evangeliet om en sårbar og kærlig Gud, som altid sprænger alle de forestillinger, vi måtte have: En Gud, som altid er større - i visdom, i skaberkraft og i kærlighed. Samtidig er vigtigheden af vores arbejde og vores vækst den største udfordring, vi har. Både ansatte og frivillige arbejder mere, end de egentlig har ressourcer til. Vi har brug for flere ressourcer. 

"

"Mange tror, at Areopagos er den rige missionsorganisation, som ikke har brug for gaver. Det er ikke rigtigt."

"

Mange tror, at Areopagos er den rige missionsorganisation, som ikke har brug for gaver. Det er ikke rigtigt. De indtægter, vi har fra det, der er tilbage af vores fondsmidler, er ikke nok til at drive arbejdet. Så ønsker du, at trospraksisser som meditation, Christfulness, dialog, retræter, stilhed og pilgrimsvandring skal have en plads i fremtidens kirke, må du støtte vores arbejde. Du kan støtte os gennem bøn, ved at løfte arbejdet frem i din menighed - og gennem frivillig indsats og pengegaver.

I denne årsrapport, som også i år er en net-udgave, kan du klikke dig gennem de historier, som beskriver noget af det arbejde, vi har gjort i løbet af 2015. God læselyst! 

Bottom