Areopagos' årsmøde

Jelling, 6 april 13:00 - 6 april 20:00

Lørdag den 6. april 2019 holder Areopagos årsmøde i Jelling. Det bliver en spændende dag med blandt andet Skovkirke og fællesspisning

Kunne du tænke dig at være med til en informativ, festlig og engagerende dag? Så skal du tage med til Areopagos' årsmøde! 

Lørdag den 6. april 2019 kl. 13-20 mødes vi i Jelling Sognehus, Gormsgade 19, Jelling.

Selvom dagen også fungerer som medlemsmøde, er dagen bestemt ikke forbeholdt Areopagos-medlemmer! Alle er velkomne! 

Dagen byder blandt andet på en kort generalforsamling, hvor vi godkender regnskab, har valg til Landsudvalget m.v., men det er Landsudvalgets ønske, at denne del af mødet fylder så lidt som muligt, så der bliver god tid til de måske lidt mere spændende ting. Vi vil derfor ikke bruge tid på selve mødet til at læse beretning og regnskab igennem minutiøst, men give anledning til spørgsmål og kommentarer, hvorefter vi går til godkendelse. Vi håber dermed, at denne del kan klares forholdsvis hurtigt.

Alle medlemmer modtager inden mødet en email med en indkaldelse til årsmødet og en anden email med et link til en online-stemmeafgivelse til Landsudvalget. Vi laver afstemningen elektronisk for at spare de godt 10.000 kroner, som det koster at sende stemmemateriale ud til alle vores medlemmer. 

Udover de formelle godkendelser og valg vil der være en række glimt fra året, der er gået i Areopagos.

Og som en del af programmet kommer vi også ud i skoven, når vi får lejlighed til at opleve en af Areopagos' nyeste aktiviteter - nemlig Skovkirke! 

Aftenen slutter med fællesspisning og hyggeligt samvær. 

Mere information følger snarest - blandt andet tilmeldingslink! 

Vi håber at se dig til årsmøde i Jelling! 

Bottom