Dialogdokumentet fra 2005

Dokumentet Et levende møde i et multireligiøst samfund blev til efter en lang og grundig proces i starten af 2000-tallet. Dokumentet er nyskabende på den måde, at det selv er dialogisk. 

Det giver stemme til de forskellige partnere ud fra deres egen baggrund og kontekst. Dermed er dokumentet flerstemmigt, uden at det er meningen, at alle skal synge den samme tone. På den måde lyder det smukkere.

Dette procesdokument er stadig en vigtig ressource for Areopagos' dialogforståelse. Det genspejler ikke i ét og alt det, som kendetegner Areopagos i dag, og også vores partnere har gennemgået fornyelse. Meget står fast, og også det, som har forandret sig, er en ressource for dagens selvforståelse. At være i dialog er også at være i dialog med sin egen historie. 

 

"Da vi først begyndte at arbejde med dette dokument, var det hensigten at udfærdige et policydokument for Areopagos om dialog," skriver forfatterne. Men de konkluderer alligevel: "Et endeligt policydokument, der beskriver 'hvordan vi forstår dialog', ville øve vold mod selve essensen i dialog som et levende møde med andre mennesker."

 

Vi tror ikke, det er frugtbart at formulere en enkelt forståelse af dialog, som den gældende inden for Areopagos. I stedet ønsker vi at pege på den kreative spænding, der opstår, når vi lever med vore forskelligheder i åbenhed og med vilje til at lære og lade os inspirere.

Som grundlag for vore refleksioner omkring dialogbegrebet præsenterer vore partnere og formålsvirksomheder deres forståelse af og erfaring med dialog. Vi inkluderer også i denne oversigt korte beskrivelser af andre dialogaktiviteter inden for det bredere Areopagos-netværk.

 

De mange forståelser af og erfaringer med dialog inden for Areopagos-netværket viser, at der er forskellige typer af dialog i spil, som dog ofte er sammenvævede:

"Dialog er uundgåeligt i vore liv sammen," skriver forfatterne i 2005. De fortsetter: "Vi er skabt til at leve i dialog med hinanden. Det er i udvekslingen af ord, tanker og andres tilbagemeldinger, at vi lærer at kende vor egen tro og os selv." 

 

Kristen spiritualitet handler om det praktiske og konkrete udtryk for vor tro, både i relation til Gud og til vor næste. Spiritualitetens rolle i Areopagos handler både om næring for og kommunikation af vor tro. Areopagos’ liv og tjeneste skal være præget af en spiritualitet, som både nærer troen hos stab og frivillige og kommunikerer den kristne tro til religiøst søgende og de, som praktiserer en anden tro.

 

Hvis vi som kristne skal engagegere os i et levende møde med vor næste og vor verden, må vi sætte os ved det religiøse rundbord, som både er lokalt og globalt. At leve i denne multi-verden er en ny erfaring for den vestlige kirke. 

Areopagos er for en stor dels vedkommende et produkt af asiatisk jord. Vore rødder er mere i Kina og i kinesisk spiritualitet end i en skandinavisk dialogerfaring; en sådan erfaring var det faktisk svært at finde i det kristne og lutherske Skandinavien i vore stiftere Reichelts og Thelles tid. 

 

Bottom