Velkommen til årsmøde

Lørdag den 6. april holder Areopagos årsmøde i Jelling. Det bliver en spændende dag med blandt andet Skovkirke, rundvisning på Kongernes Jelling og fællesspisning

Kunne du tænke dig at være med til en informativ, festlig og engagerende dag? Så skal du tage med til Areopagos' årsmøde! 

Lørdag den 6. april 2019 kl. 13-20 mødes vi i Jelling Sognehus, Gormsgade 19, Jelling.

Selvom dagen også fungerer som medlemsmøde, er dagen bestemt ikke forbeholdt Areopagos-medlemmer! Alle er velkomne! 

Dagen byder blandt andet på en kort generalforsamling, hvor vi godkender regnskab, har valg til Landsudvalget m.v., men det er Landsudvalgets ønske, at denne del af mødet fylder så lidt som muligt, så der bliver god tid til de måske lidt mere spændende ting. Vi vil derfor ikke bruge tid på selve mødet til at læse beretning og regnskab igennem minutiøst, men give anledning til spørgsmål og kommentarer, hvorefter vi går til godkendelse. Vi håber dermed, at denne del kan klares forholdsvis hurtigt.

Alle medlemmer modtager inden mødet en email med en indkaldelse til årsmødet og en anden email med et link til en online-stemmeafgivelse til Landsudvalget. 

I løbet af eftermiddagen kommer vi en tur i skoven, når vi får lejlighed til at opleve en af Areopagos' nyeste aktiviteter - nemlig Skovkirke! Der er cirka et kvarters gang ud i skoven, så der bliver også tid til en mini-pilgrimsvandring. 

Vi har også bestilt en rundvisning på nationalmuseet Kongernes Jelling, hvor vi får en introduktion til religionsmødet mellem kristendom og de nordiske guder. 

Dagen slutter med fællesspisning og hyggeligt samvær. 

Det koster 75 kr. at deltage - inkl. mad og rundvisning på Kongernes Jelling. 

Du bedes tilmelde dig senest den 1. april. 

Du tilmelder dig her! 

 

Bottom