Spændende input om religion og konflikter

Der var mange interessante vinkler på religion og konflikter ved årets Vinterseminar, hvor der var oplæg fra Naser Khader, en jøde, en imam, en kristen og en konfliktløser

Der er konflikter i samfundet hele tiden, og ofte får religion skyld for at skabe konflikter. Men er religion konfliktskabende? Eller kan religion i virkeligheden være fredsskabende? Det var nogle af de spørgsmål, som deltagerne ved årets Vinterseminar i Aarhus fik interessant input til i lørdags.   

Vinterseminaret var arrangeret af Areopagos, IKON, Menighedsfakultetet og studenterpræsterne ved Aarhus Universitet, og dagen bød på fem forskellige oplæg, debat, smørrebrød og kaffe.
  De fem oplægsholdere belyste hver især forskellige vinkler i forhold til religion og konflikt, blandt andet i forhold til dialog og i forhold til religionens plads i det offentlige rum.

Der er brug for religion
Folketingspolitiker Naser Khader var den første oplægsholder, og selvom han definerer sig selv som værende ”ikke religiøs”, sagde han, at han har det fint med, at religion er en del af det offentlige rum.
  ”Vi har brug for religion. Demokrati er fantastisk, men det kan ikke give trøst eller hjælpe med de store spørgsmål i livet. Jeg er ikke religiøs, men jeg er i bevægelse. Jeg er nysgerrig i forhold til livets store spørgsmål, og jeg har ikke et problem med, at religion spiller en rolle, hverken privat eller i det offentlige rum,” sagde han.
  Tidligere har han ellers gået ind for en total adskillelse mellem stat og kirke og religion og politik, men nu mener han, at religionerne skal have plads.
  ”Religion i det offentlige rum bliver kun et problem, hvis man bliver fanatisk og mener, at ens religion skal have forrang fremfor andre,” sagde Naser Khader.
  ”Jeg voksede op som muslim, men jo mere jeg gik i dybden med kristendommen, og jo mere jeg var i dialog med andre mennesker, jo mere opdagede jeg, hvad der er galt med min barndomsreligion. Islam er i dyb krise. Man kan sige, at det er blevet et håndværkertilbud, og der kan islam hente inspiration fra det kristne hus, som har vokset sig smukt. Der er højt til loftet og tilgivelse i det kristne hus. Vi må i dialog og lære af de gode ting,” sagde Naser Khader.

’Det kan jeg godt forstå’
Og at dialog er vigtigt i enhver konfliktsituation, kan Karin Nielsen fra Center for Konfliktløsning skrive under på. Ved Vinterseminaret kom hun med eksempler på konflikter og konfliktløsning, og hun er stor fortaler for den dialogiske tilgang, både i konflikter mellem enkeltpersoner og i større konflikter mellem grupperinger.
   ”Jo mere konflikten optrappes, jo mindre kontakt er der mellem parterne, og dermed kommer man meget nemt til at dehumanisere hinanden. Pludselig husker man kun de ting ved den anden, der stemmer overens med det problem, der er nu. Det skaber et tunnelsyn, som forværrer konflikten,” sagde Karin Nielsen.
  ”Derfor er det vigtigt at få gang i dialogen, så man igen kan se mennesket i modparten. Det kræver åben dialog og anerkendelse. Og noget af det vigtigste, når man gerne vil komme tættere på hinanden, er faktisk fem små ord: ’Det kan jeg godt forstå’. Det kan virkelig lukke op for en løsning af konflikten, når man anerkender, hvordan den anden part har det.”

Vælg de rigtige politikere
Kassem Rachid, som er imam i Aabenraa og Flensborg, sagde i sit oplæg blandt andet, at politikere har en stor betydning i forhold til konflikter mellem religioner.
  ”Jeg kom til Danmark som flygtning i 1987, og meget har ændret sig siden dengang. Tonen i medierne og blandt politikerne er en helt anden, og tryk avler modtryk. I Danmark må man ikke blande religion i politik, men man må gerne blande politik i religion, og det er med til at skabe problemerne. Derfor håber jeg, at folk vil begynde at vælge de rigtige politikere, som har respekt for andre mennesker og for tro,” sagde han. 

Samtidig pointerede han, at der er behov for religion i livet, for uden religion kommer materialismen til at være en religion.  
  ”Materialismen har sejret i det moderne samfund. Spiritualiteten står svagt, og derfor går det dårligt i verden,” sagde Kassem Rachid.

Mærkværdige kulturtraditioner
Finn Schwarz, som er tidligere formand for Det Jødiske Samfund, kom med et oplæg, hvor han gav udtryk for, at man i Danmark ofte har travlt med at pege på de ting, som minorititetsreligioner gør anderledes end majoriteten.
  ”Samtidig er vi ofte blinde overfor de mærkværdigheder, der findes i vores egne kulturtraditioner. Hvis man bliver bevidst om, at man befinder sig i et land, hvor mange kulturtraditioner faktisk er religiøst betingede, så får man måske en større forståelse for, at mennesker fra andre kulturer og religioner måske også skal have lov at være her,” sagde han.
  ”Men udfordringen er, at majoritetskulturen ofte ikke kan se, at den er en majoritet. Det er ligesom fisken, der ikke selv kan se vandet. Det er svært at forstå andre i en konflikt, hvis man ikke helt forstår sig selv. Så der er behov for, at man lærer at forstå sig selv,” sagde Finn Schwarz.

Vil afskaffelse af religion skabe fred?
Den sidste oplægsholder var den kristne lektor Mogens Mogensen. Han talte blandt andet om forholdet mellem religion og vold, hvor det ofte hævdes, at afskaffelsen af religion er vejen til en fredelig verden. 
  "Alle religioner har været forbundet med vold. Det gælder også den såkaldt fredselskende buddhisme. Og det giver ikke megen mening at forsøge at opgøre hvilken religion, der har ført mest vold med sig. I dag er det naturligvis især muslimsk terrorisme, der påkalder sig opmærksomhed, men både jødedom, kristendom og islam definerer sig selv som fredsreligioner, og alligevel har alle tre religioner på tidspunkter i deres historier været forbundet med vold," sagde Mogens Mogensen.

  Men det betyder ikke, at religion er den vigtigste årsag til vold, mener han.
  "Undersøgelser viser, at at religion historisk set kun har spillet en mindre rolle i de fleste krige og konflikter i verden. Politiske ideologier har voldt langt større skade. Se bare på maoismen, nazismen og på Pol Pots regime i Cambodja. Historien er fuld af eksempler på, at alvorlige konflikter er opstået uden nogen rod i religion og har ført til mange millioner menneskers undertrykkelse og død."
  "Derfor giver det ingen mening, at politikerne for eksempel vil forbyde visse ytringer, der billiger vold og andre ugerninger, i en religiøs sammenhæng, men tillade de samme ytringer i for eksempel en nazistisk kontekst. Og det giver i det hele taget ikke mening, at politikerne med deres lovgivning og tiltag bidrager til at gøre religion til noget suspekt," sagde Mogens Mogensen. 

Han pointerede, at religion er en nødvendighed for at skabe en sund balance i verden. 
  "Uden religion bliver samfundet åndløst, og det giver ikke et sundt og velfungerende samfund at leve i. Man kan ikke bygge et humant samfund med respekt for det enkelte menneske, hvis man renser samfundet for al religion og alle henvisninger til en magt, der står over os." 

Dagen sluttede med en paneldebat, hvor Mogens Mogensen, Kassem Rachid og Finn Schwarz svarede på spørgsmål fra salen. Et af spørgsmålene var, om alle religioner har potentiale til fredsskabelse i sig. 
  Kassem Rachid sagde, at islam er en fredsreligion, og at man skal huske, at terrorister ikke repræsenterer islam.
"Tværtimod kan man se, om folk har islam i hjertet i deres opførsel og i den måde, de behandler andre mennesker på," sagde han.
  Mogens Mogensen mener i høj grad, at kristendommen har potentiale til at være fredsskabende.
"Som kristne er vi kaldet til at gøre mod andre, hvad vi gerne vil, at de skal gøre mod os. Vi er sågar kaldet til at elske vores fjender og dermed overskride de grænser, der let sætter skel mellem 'os og dem'," sagde han.
  Og Finn Schwarz sagde med et glimt i øjet, at han ikke forstod spørgsmålet:
"Det var jo os, der opfandt sætningen 'Du skal elske din næste som dig selv', så jødedommen må i høj grad siges at være fredsskabende." 

 

Bottom