Spådomspinde og frugtofringer giver eftertanke

En af de danske volontører på Tao Fong Shan fortæller om det spændende møde med det leben af religiøsitet, der er i Hong Kong

Tiden​ ​var​ ​gået​ ​i​ ​stå​ ​på​ ​min​ ​venstre​ ​arm​ ​klokken​ ​13.10,​ ​da​ ​tidebønnen​ ​i​ ​Christ Temple​ ​skulle​ ​til​ ​at​ ​begynde.​ ​Viserne​ ​på​ ​mit​ ​ur​ ​havde​ ​mistet​ ​pusten​ ​og​ ​trængte​ ​til nye​ ​kræfter.​ ​At​ ​udskifte​ ​et​ ​batteri​ ​er​ ​normalt​ ​ikke​ ​så​ ​svært​ ​at​ ​få​ ​ordnet,​ ​men​ ​når​ ​man kun​ ​har​ ​boet​ ​i​ ​Hong​ ​Kong​ ​i​ ​et​ ​par​ ​uger,​ ​bliver​ ​de​ ​fleste​ ​hverdagsting​ ​et​ ​større​ ​projekt, for​ ​hvor​ ​finder​ ​man​ ​lige​ ​en​ ​urmager​ ​i​ ​en​ ​endnu​ ​fremmed​ ​by?​ ​Med​ ​stor​ ​hjælp​ ​fra Google​ ​Translate​ ​fandt​ ​jeg​ ​endelig​ ​frem​ ​til​ ​en​ ​butik​ ​i​ ​Tai​ ​Wai,​ ​der​ ​ligger​ ​i​ ​gåafstand fra​ ​Tao​ ​Fong​ ​Shan.​ ​

Da​ ​jeg​ ​endelig​ ​fandt​ ​stedet,​ ​masede​ ​jeg​ ​mig​ ​ind​ ​i​ ​den​ ​smalle butik​ ​og​ ​fik​ ​hurtigt​ ​uden​ ​ord​ ​(dem​ ​kommer​ ​man​ ​sjældent​ ​særlig​ ​langt​ ​med​ ​her) forklaret​ ​sagen.​ ​Mens​ ​kvinden​ ​skiftede​ ​batteriet​ ​kiggede​ ​jeg​ ​rundt​ ​i​ ​butikken,​ ​og​ ​her fik​ ​jeg​ ​øje​ ​på​ ​et​ ​lille​ ​alter​ ​med​ ​tre​ ​appelsiner​ ​på.​ ​Disse​ ​altre,​ ​som​ ​oftest​ ​står​ ​med​ ​frisk frugt​ ​og/eller​ ​røgelse,​ ​findes​ ​overalt​ ​i​ ​Hong​ ​Kong​ ​–​ ​altid​ ​med​ ​nylige​ ​ofre​ ​til​ ​diverse guder​ ​på.

​Neden​ ​for Tao​ ​Fong​ ​Shan​ ​midt​ ​i​ ​ingenting​ ​står​ ​der​ ​et​ ​lille​ ​alter,​ ​hvor​ ​der​ ​brændes​ ​røgelse. (Foto:​ ​Samuel​ ​Skadkær-Munch)

I​ ​vores​ ​første​ ​tid​ ​var​ ​vi​ ​på​ ​en​ ​tempeltur,​ ​hvor​ ​vi​ ​bl.a.​ ​besøgte​ ​det​ ​taoistiske​ ​tempel Sik​ ​Sik​ ​Yuen.​ ​Det​ ​er​ ​svært​ ​at​ ​forklare​ ​oplevelsen,​ ​fordi​ ​der​ ​var​ ​så​ ​mange​ ​indtryk​ ​på én​ ​gang;​ ​hundredevis​ ​af​ ​mennesker​ ​hver​ ​med​ ​masser​ ​af​ ​røgelsespinde,​ ​mennesker på​ ​knæ​ ​med​ ​spådomspinde​ ​(man​ ​ryster​ ​en​ ​bøtte​ ​fuld​ ​af​ ​pinde.​ ​På​ ​den​ ​pind,​ ​der falder​ ​ud,​ ​står​ ​der​ ​et​ ​budskab,​ ​som​ ​man​ ​dernæst​ ​betaler​ ​for​ ​at​ ​få​ ​forklaret)​ ​og spådomsboder,​ ​hvor​ ​man​ ​kan​ ​blive​ ​spået.​ ​Kort​ ​sagt​ ​et​ ​leben​ ​af​ ​religiøsitet.

En​ ​af​ ​hovedbygningerne​ ​i​ ​Sik​ ​Sik​ ​Yuen​ ​Templet.​ ​Midt​ ​mellem​ ​moderne skyskrabere​ ​står​ ​templet​ ​som​ ​en​ ​slags​ ​modsætning​ ​til​ ​den​ ​sekulære​ ​finansby,​ ​som Hong​ ​Kong​ ​nok​ ​er​ ​bedst​ ​kendt​ ​som.​ ​Cirka​ ​14%​ ​af​ ​befolkningen​ ​i​ ​Hong​ ​Kong​ ​er taoister​. ​(Foto:​ ​Wikimedia Commons)

​En​ ​række​ ​spådomsboder,​ ​hvor​ ​spåmænd​ ​og​ ​-koner​ ​tilbyder​ ​spådom​ ​og vejledning.​ ​(Foto:​ ​Wikimedia​ ​Commons)

Lokale​ ​Hong​ ​Kongere​ ​ligger​ ​på​ ​knæ​ ​og​ ​ryster​ ​koncentreret​ ​bøtten​ ​med spådomspinde​ ​i.​ ​Når​ ​der​ ​falder​ ​en​ ​pind​ ​ud,​ ​kan​ ​man​ ​opsøge​ ​en​ ​præst,​ ​der​ ​mod betaling​ ​hjælper​ ​med​ ​en​ ​udlægning​ ​af​ ​de​ ​ord,​ ​man​ ​har​ ​fået.​ ​(Foto:​ ​Karen Skadkær-Munch)

***

At​ ​taoisme​ ​skulle​ ​blive​ ​til​ ​en​ ​“organiseret”​ ​religion,​ ​lå​ ​ikke​ ​i​ ​kortene​ ​i​ ​taoismens begyndelse.​ ​Hovedværket​ ​​Tao​ ​Te​ ​Ching​ ​​er​ ​et​ ​lille​ ​filosofisk​ ​mesterværk,​ ​som​ ​jeg​ ​kan anbefale​ ​alle​ ​at​ ​læse.​ ​Dels​ ​er​ ​der​ ​en​ ​masse​ ​dialogåbnende​ ​og​ ​missionale​ ​broer​ ​fra kristendommen​ ​til​ ​Tao​ ​Te​ ​Ching,​ ​og​ ​dels​ ​er​ ​der​ ​en​ ​masse​ ​sentenser,​ ​der​ ​yderligere udfolder​ ​nogle​ ​af​ ​de​ ​sandheder,​ ​som​ ​Jesus​ ​talte.​ ​Et​ ​af​ ​de​ ​steder,​ ​jeg​ ​i​ ​særdeleshed er​ ​glad​ ​for,​ ​er​ ​kapitel​ ​8,​ ​der​ ​sammenligner​ ​det​ ​højeste​ ​gode​ ​med​ ​vand.

“The​ ​supreme​ ​good​ ​is​ ​like​ ​water,
which​ ​nourishes​ ​all​ ​things​ ​without​ ​trying​ ​to.
It​ ​is​ ​content​ ​with​ ​the​ ​low​ ​places​ ​that​ ​people​ ​disdain. Thus​ ​it​ ​is​ ​like​ ​the​ ​Tao. 

In​ ​dwelling,​ ​live​ ​close​ ​to​ ​the​ ​ground. In​ ​thinking,​ ​keep​ ​to​ ​the​ ​simple.
In​ ​conflict,​ ​be​ ​fair​ ​and​ ​generous.
In​ ​governing,​ ​don't​ ​try​ ​to​ ​control. 

In​ ​work,​ ​do​ ​what​ ​you​ ​enjoy.
In​ ​family​ ​life,​ ​be​ ​completely​ ​present. 

When​ ​you​ ​are​ ​content​ ​to​ ​be​ ​simply​ ​yourself and​ ​don't​ ​compare​ ​or​ ​compete, everybody​ ​will​ ​respect​ ​you.”

(Tao​ ​Te​ ​Ching​ ​8)​

***

“På​ ​den​ ​tid​ ​kom​ ​disciplene​ ​hen​ ​til​ ​Jesus​ ​og​ ​spurgte:​ ​»Hvem​ ​er​ ​den​ ​største​ ​i Himmeriget?«​ ​Han​ ​kaldte​ ​et​ ​lille​ ​barn​ ​hen​ ​til​ ​sig,​ ​stillede​ ​det​ ​midt​ ​iblandt​ ​dem​ ​og sagde:​ ​»Sandelig​ ​siger​ ​jeg​ ​jer:​ ​Hvis​ ​I​ ​ikke​ ​vender​ ​om​ ​og​ ​bliver​ ​som​ ​børn,​ ​kommer​ ​I slet​ ​ikke​ ​ind​ ​i​ ​Himmeriget.​ ​Den,​ ​der​ ​ydmyger​ ​sig​ ​og​ ​bliver​ ​som​ ​dette​ ​barn,​ ​er​ ​den største​ ​i​ ​Himmeriget;​ ​og​ ​den,​ ​der​ ​tager​ ​imod​ ​sådan​ ​et​ ​barn​ ​i​ ​mit​ ​navn,​ ​tager​ ​imod mig.”​​ ​
Matt​ ​18,1-5​ ​(Kilde:​ ​DO​ ​1992).

Det​ ​overrasker​ ​mig​ ​egentlig​ ​ikke,​ ​at​ ​visdomsordene​ ​fra​ ​Tao​ ​Te​ ​Ching​ ​skulle​ ​blive​ ​til en​ ​folkereligion​ ​med​ ​ofringer​ ​og​ ​spådomspinde,​ ​for​ ​tendensen​ ​til​ ​at​ ​bygge​ ​religiøse systemer​ ​over​ ​tankegods,​ ​der​ ​egentlig​ ​gør​ ​det​ ​modsatte,​ ​findes​ ​ikke​ ​kun​ ​i​ ​taoismen.

Så​ ​selvom​ ​røgelsespinde​ ​og​ ​frugtofre​ ​ved​ ​første​ ​øjekast​ ​virker​ ​fremmed​ ​på​ ​en folkekirkedansker,​ ​så​ ​er​ ​det​ ​egentlig​ ​kun,​ ​fordi​ ​religiøsiteten​ ​er​ ​så​ ​tydeligt​ ​til​ ​stede,​ ​at den​ ​virker​ ​overvældende.​ ​For​ ​har​ ​vi​ ​ikke​ ​selv​ ​en​ ​tendens​ ​til​ ​at​ ​opbygge​ ​systemer, der​ ​vanskeliggør​ ​Jesu​ ​bud​ ​om​ ​vende​ ​om​ ​og​ ​blive​ ​som​ ​børn?​ ​Systemer,​ ​som forsøger​ ​at​ ​opstille​ ​en​ ​masse​ ​regler,​ ​så​ ​andre​ ​bliver​ ​mere​ ​som​ ​os​ ​selv?​ ​

Jeg​ ​ved​ ​i hvert​ ​fald,​ ​at​ ​det​ ​at​ ​give​ ​slip​ ​på​ ​mig​ ​selv,​ ​ikke​ ​at​ ​dømme​ ​andre​ ​og​ ​ikke​ ​lade​ ​stolthed komme​ ​i​ ​vejen​ ​for​ ​kærlighed​ ​(for​ ​ikke​ ​at​ ​tale​ ​om​ ​hvordan​ ​Det​ ​Nye​ ​Testamente opfordrer​ ​os​ ​til​ ​at​ ​bruge​ ​penge)​ ​er​ ​nogle​ ​af​ ​de​ ​budskaber,​ ​jeg​ ​selv​ ​har​ ​tendens​ ​til​ ​at bygge​ ​systemer​ ​op​ ​over,​ ​så​ ​de​ ​ikke​ ​kommer​ ​i​ ​al​ ​for​ ​tæt​ ​berøring​ ​med​ ​mit​ ​dagligliv.

Tilbage​ ​til​ ​urmageren,​ ​der​ ​hurtigt​ ​fik​ ​skiftet​ ​batteriet​ ​for​ ​en​ ​slik.​ ​Viserne​ ​har​ ​drejet siden,​ ​og​ ​nu​ ​har​ ​vi​ ​boet​ ​i​ ​Hong​ ​Kong​ ​i​ ​over​ ​en​ ​måned.​ ​De​ ​mange​ ​indtryk,​ ​de fremmede​ ​tegn​ ​og​ ​den​ ​nye​ ​kultur​ ​bliver​ ​langsomt​ ​til​ ​dagligdag​ ​–​ ​men​ ​kampen​ ​om ikke​ ​at​ ​kæmpe​ ​for​ ​meget​ ​imod​ ​Tao​ ​Te​ ​Chings​ ​og​ ​Jesu​ ​visdomsord​ ​fortsætter,​ ​og​ ​jeg prøver​ ​fortsat​ ​på​ ​ikke​ ​at​ ​lade​ ​systemer​ ​komme​ ​i​ ​vejen​ ​for​ ​kærligheden​ ​til​ ​mennesker.

 ​ 

Tao​ ​er​ ​svært​ ​at​ ​oversætte,​ ​men​ ​kan​ ​oversættes​ ​til​ ​Vejen.​ ​Det​ ​er​ ​imidlertid​ ​en​ ​fattig oversættelse.​ ​I​ ​Tao​ ​Te​ ​Ching​ ​er​ ​Tao​ ​det​ ​bagvedliggende​ ​princip,​ ​der​ ​opretholder hele​ ​verden,​ ​men​ ​som​ ​mennesket​ ​aldrig​ ​rigtig​ ​kan​ ​komme​ ​i​ ​forbindelse​ ​med,​ ​fordi​ ​vi​ ​i vores​ ​menneskelighed​ ​kun​ ​kan​ ​erkende​ ​og​ ​sanse​ ​det​ ​timelige.​

​I​ ​den​ ​kinesiske​ ​bibel oversættes​ ​λόγος​ ​(Ordet)​ ​fra​ ​Johannesevangeliets​ ​første​ ​kapitel​ ​med​ ​Tao,​ ​fordi​ ​Tao indeholder​ ​en​ ​lignende​ ​merbetydning​ ​af​ ​bagvedliggende​ ​kosmisk​ ​mening​ ​og harmoni. 

Bottom