Nyt nummer af Tørst

Så er der udkommet et nyt nummer af Areopagos' magasin "Tørst"! Denne gang er temaet "Omveje", og du kan bl.a. læse et spændende interview med Michael Falch

Det var ikke sådan her, livet skulle være. 
Dén følelse kender rigtig mange mennesker, for det er nærmest umuligt at gå gennem et liv uden pludselig at befinde sig på en anden vej end den, man egentlig havde planlagt at gå på. 

Omveje er en del af langt de fleste menneskers liv, og derfor har vi valgt det som tema for dette nummer af Areopagos' gratismagasin Tørst. 

Du kan bl.a. læse et spændende interview med Michael Falch, som har oplevet rigtig mange omveje i sit liv. Men som alligevel er i tvivl, om omveje rent faktisk findes - for omveje kræver vel, at man ved, hvor man skal hen?
  Du kan også læse, hvorfor han mener, at et samfund ikke kan overleve, hvis det eneste hellige er ytringsfrihed. 

Derudover kan du læse om en pilgrimsvandring til Betlehem, om alternativmessen Mystikkens Univers, om en psykologs tanker omkring omveje, om gode bøger og film - og en masse andet interessant stof. 

Tørst kan læses her! 

Og du kan få et - helt gratis - abonnement her og få leveret Tørst i din postkasse to gange årligt! 

God læselyst! 

Bottom