En særlig aften

Volontørlivet i Ascension House giver mulighed for nogle helt særlige oplevelser og samtaler, fortæller Anne Gonge, som har været i Hong Kong det seneste år

Det regner. Det står faktisk ned i stænger. Dråberne falder så hyppigt, at de ligner en skov af lysegrå teltstænger der udenfor køkkenvinduet. Jeg kan ikke se udsigten udover Sha Tins skyskrabere for bare regn. Skyskraberne, som jeg er blevet så vant til, udgør normalt bagtæppet af mit udsyn fra det lille hvide hus på jungleskrænten.

Jeg står foran mine sidste 2 ud af 52 uger, som jeg har tilbragt her. Jeg mangler ekstremt mange ord for at beskrive, hvad der er sket i løbet af det seneste år. Omkring mig og i mig. Mangler absolut ord. Det har været meget intenst. Det er det ene ord, jeg kan finde frem på dette tidspunkt.

Fra ordmangel til beskrivelse. Jeg vil alligevel fortælle om et par meget sene og meget særlige aftentimer, jeg fik lov til at være en del af i sidste uge. Jeg ville egentlig bare lige ud og slukke og lukke i køkkenet, før min vej gik til køjs. Én af gæsterne sad stadig ved bordet med noter, gloser, computer og ordbøger foran sig. Mange af de unge gæster fra Kina vælger vores gæstehus at bo i, mens de over en weekend tager nogle internationale engelsk-eksaminer ikke så langt fra Ascension House. Og denne gæst var ikke en undtagelse.

Sammen var de to, som havde bestemt sig for at tage disse eksaminer i Hong Kong for at være mere konkurrencedygtige, når de engang er færdige med deres studier og skal ud i arbejdslivet. Jeg havde et par hjemmelavede medaljer til dem klar, som jeg ville nå at give dem, inden de skulle tidligt op, og jeg højst sandsynligt aldrig skulle se dem igen. De havde studeret så flittigt, mens de havde været i huset, at de bestemt fortjente medaljer. Måske var det også et forsøg på at fortælle at de har værdi, ligegyldigt hvad resultat-pointene for deres eksaminer bliver. Karakterer er tal; karaktertræk er menneske.

Vi faldt i snak. Vennen sneg sig også ud fra sit værelse og sine noter, gloser, computer og ordbøger. Det blev til timers snak om alt mellem himmel og jord. Og da forresten også over himmel og under jord, så at sige. Deres nysgerrighed, interesse, åbne sind, ivrige, videbegærlige og ydmyge indstilling til mig som samtalepartner fik jeg lov til at opleve på tæt hold. De stillede herlige spørgsmål. Og vi udvekslede verdensbilleder, tro, livskrise-oplevelser, smerter, glæder, forundring og passion.

Især var jeg helt salig over at få lov til at bede for dem. Det var øjeblikke, hvor vores sjæle var fredfyldte. De havde aldrig prøvet det før. Hvordan kunne det være så simpelt, så lige til at tale med hele denne jords vidunderlige kreationers skaber? Og hvordan kunne Skaberen dog have interesse i at høre vores små stemmer?

Jeg takker den selvsamme Skaber for disse sene, særlige aftentimer. Og jeg takker for alle de mange menneskemøder og samtaleudvekslinger af samme dur, som blev til under mit år i Ascension House.

Anne Gonge

Bottom