En del af en større historie

Når man taler med de mange gæster i Ascension House på Tao Fong Shan, fornemmer man, at man som volontør er en del af noget større, fortæller Stine Bak Pedersen

Da jeg kom til Ascension House for to måneder siden, blev det hurtigt tydeligt for mig, at det er et hus med en historie, og at mit liv i Ascension House bliver en del af denne historie. Det er en oplevelse, som skaber en ydmyghed i mig overfor den opgave, jeg er sat i og lægger en fin mening ind over de ting, jeg gør i hverdagen.

Mange af husets gæster har været her før eller kender nogen, som har været her før. Når jeg sætter mig ned og lytter til gæsternes fortællinger, får jeg mulighed for at høre brudstykker af husets historie fortalt – og dermed forstår jeg bedre den historie, som jeg selv er en del af med mit år her i Ascension House.

I forgårs gik to af vores gæster hen til spilhylden og tog et spil ud. Da jeg fra mit køkkenarbejde spurgte, om de kendte spillet, smilede den ene gæst bredt og fortalte, at han selv havde efterladt netop dette spil i huset, da han var her for tre år siden, hvor han havde lært de tidligere volontører spillet. Nu ville han også gerne lære det til mig. Vi havde en fin snak om, hvad det var, der gjorde, at han nævnte den hjemlige atmosfære som noget af det bedste ved dette hus, som gjorde, at han vendte tilbage.

Da jeg gik op til tidebøn forleden dag, mødte jeg en kvinde på verandaen foran huset. Hun fortalte, at hun havde boet i huset for mange år siden, og da vi snakkede videre, gik det op for mig, at hun havde boet her i 5 år som barn, fordi hendes far arbejdede på bjerget. Jeg havde netop samme formiddag spurgt til, hvad huset var blevet brugt til, inden Ascension House blev et gæstehus, og nu mødte jeg tilfældigt en kvinde, som kunne svare. Hun vil komme tilbage på besøg senere på året med sine søskende og dele barndomsminder fra bjerget.

Disse små indblik og møder med øjne, der stråler, når de får lov til at dele minder, gør mig nysgerrig på fortiden og minder mig om vigtigheden af det samvær, som jeg har med gæster hver dag, der skaber minder.

Nogle gæster overnatter kun i Ascension House en enkelt nat, uden at vi når at tale med dem. For nylig fik vi en evaluering fra en sådan gæst, som gjorde mig glad. Han skrev, at næste gang han kom, så ville han sørge for at komme tidligt nok til at kunne nå at spise aftensmad med os. Her gik det op for mig, at denne gæst havde en fremtid i Ascension House.

Denne erfaring af forbundethed med både mennesker og huset på tværs af fortid, nutid og fremtid giver mig en fin oplevelse af at være en del af noget stort, som bliver åbenbaret for mig i små brudstykker gennem mødet med andre mennesker. Det gælder både for mit liv i Ascension House og som en kristen på jorden.

Bottom