Det hellige i det almindelige

Velkommen til retræteweekend med fokus på bøn og handling på Ådalen Retræte i St. Bededagsferien 

I Store Bededagsferien, 17.-19. maj 2019, kan du komme med på retræte på Ådalen Retræte ved Randers.
Temaet for retræten er: 

Kontemplation og aktion – Det hellige i det almindelige

Vi vil blandt andet mødes med Maria og Martha, søstrene fra Ny Testamentes beretning. Vi forsøger at lytte ind bag beretningen – se på ansigtsudtrykkene, mærke følelserne og møde Jesu kærlige blik vendt både til Martha og Maria. Måske kan vi opleve, at søstrene mødes, så bønnen og handlingen bringes sammen og gøres frugtbar. Sammen vil vi gå på opdagelse i det hellige i det almindelige – søge efter ”Gud i alle ting”, lade os udfordre både til bøn handling og til at finde sunde grænser i mødet med en verden af behov.

Formen bliver båret af stilhed i en dagsrytme med, tidebønner, bibelmeditationer og input til egen refleksion. I løbet af retræten vil vi stifte bekendtskab med forskellige bønsformer, for krop og ånd, der kan være en støtte til at fastholde fællesskabet med Gud midt i en travl hverdag. Der vil blive mulighed for åndelige vejledningssamtaler.

Retræten arrangeres i et samarbejde mellem Areopagos, Korsvej og Ådalen Retræte

 

Pris: 1600 kr., heraf depositum 500 kr.

Der er mulighed for at ankomme fra den 16. maj kl. 17 inkl. aftensmad, aftenbøn og morgenmad for et tillæg på 500 kr.

Tilmelding: Direkte til Ådalen Retræte klik her

Ådalen Retræte

Gl. Viborgvej 400 
8920 Randers NV,

Bottom