En mann forteller og gestikulerer under et foredrag på Salig er tørsten 2014.

Tag med på Bøn i Bevægelse-retræte

Bøn i Bevægelse-retræten er nu fuldt booket. Men du kan tilmelde dig ventelisten og håbe på, at der bliver en ledig plads

Bøn i Bevægelse er for dig, som ønsker at lade kroppen være en naturlig del af troslivet. Og for dig, som praktiserer mindfulness, qigong, yoga eller en anden kropspraksis og ønsker hjælp til at inkludere Gud i denne.

Hos Bøn i Bevægelse inviteres du til at omfavne, at krop, sjæl og ånd er smukt forenet.

På retræten får du ren og næringsrig vegetarmad og detox-smoothies. (Du kan også få kød, hvis du giver os besked om det).
Menuen er sådan, for at du kan føle dig renere og blive mere fokuseret. Klarhed i krop og sind bidrager stærkt til, at det er lettere at slappe af, sanse omgivelserne og øge tilstedeværelsen.

Og for første gang på en retræte i Danmark kommer Norges bedste meditative harpespiller og hjælper os med at finde vej ind i stilheden.

Du vil samtidig lære og erfare:

  • sammenhænge mellem fysiske bevægelser– nervesystemet – muskulaturen – psykologiske aspekter og relationen til Gud
  • hvordan kroppen taler
  • hvordan man falder til ro/hvordan man får stressreaktioner til at lægge sig
  • perspektiver på bøn
  • kroppens rolle i bøn

Samlingerne veksler mellem teori og øvelser. Øvelserne er langsomme nærværsøvelser i kombination med bibelord og skrevne bønner, som hjælper dig med at falde til ro og være til stede i kommunikationen med Gud, dig selv og hele skaberværket. 

Det bliver også øvelser, som handler om at give slip på spændinger og gøre os åbne og tilgængelige, og bevægelser, der smører leddene, øger fleksibiliteten og blodcirkulationen og forbedrer koordinationen.

Det bliver også tid til fælles guidede meditationer med fantastisk helligt harpespil og alenetid til refleksion.

Praktisk info:
Sted: Ådalen Retræte, Gl. Viborgvej 400, 8920 Randers NV. Tlf.: 42 43 59 47

Dato: 24.-26. april 2015 (mulighed for at være der fra torsdag - tag kontakt, hvis du ønsker det)

Pris: 1950 kr.

Tilmelding og yderligere information: Send en mail til oyvind@borgso.no  

Underviser: Øyvind Borgsø

Han er uddannet diakon og åndelig vejleder - og tidligere qigong- og mindfulness-instruktør. Øyvind har haft en bemærkelsesværdig rejse gennem livet, fra bandemiljø via new age til klosterliv i den syriske ørken. Øyvind er en af få i Skandinavien, som er i stand til at forene moderne psykosomatisk videnskab med kristen meditation og præsentere det på en autentisk og letforståelig måde. 

Øyvind Borgsø har udgivet en bog, en DVD og meditations-CD’er, som kan købes til nedsatte priser på retræten. Læs mere om Øyvind på www.borgso.no.

Udtalelser fra workshop-deltagere:

”Bøn i Bevægelse lærer mig, at kroppen er min ven, et helligt og fredfyldt fristed, hvor jeg er tryggere end noget andet sted på jorden.”

”Gennem Bøn i Bevægelse får jeg hjælp fra min krop til at huske, at jeg er et værdifuldt og elsket menneske!”

”Bøn i Bevægelse er bøn, hvor hele ’mig’ med krop, sjæl og ånd er til stede. Hvor jeg er hjemme hos mig selv og hjemme hos Gud.”

”Mit sind bliver lige så langsomt som mine bevægelser, og da lytter jeg bedre til Gud.”

02. jan
Brøndbyhallen, Brøndby
04. jan
Aarhus Valgmenighed
29. jan
Sankt Hans Kirke
26. feb
Sankt Hans Kirke
26. marts
Sankt Hans Kirke, Odense
30. april
Sankt Hans Kirke

 

 

 

 

Bottom