Velkommen til vores nye volontører

Seks nye Areopagos-volontører er rejst til Hong Kong og Kunming, hvor de det kommende år skal arbejde på Tao Fong Shan og TCG Nordica

Det har været skiftedag både i Hong Kong og i Kunming, hvor seks nye Areopagos-volontører er startet på deres opgaver. 

I starten af september rykkede et nyt hold volontører ind på det kristne dialog- og retrætecenter Tao Fong Shan i Hong Kong. I det kommende år kommer de til at være værter i Ascension House, som fungerer som et åbent bofællesskab for rejsende, studerende og andre, som har brug for en retræte eller et hjem i det fremmede i en kortere periode. 

Volontørjobbet handler om at skabe et gæstfrit og respektfuldt fællesskab med gæsterne ud fra husets tydelige kristne profil. 

De nye volontører hedder (fra venstre mod højre på billedet øverst): 

Stine Minna Bak Pedersen

Daniel Johannes Kjeldsen

Anne Gonge Jensen

Martin Jönsson

***

Også på TCG Nordica i Kunming i det sydlige Kina er der kommet nye ansigter. De hedder Johanna Lauritzen og Sanne Raabjerg, og de skal udføre forskellige opgaver på kulturcenteret, hvor kinesisk og vestlig kultur mødes. Sanne er en kreativ efterskolelærer, som skal arbejde som volontør, og Johanna er højskoleelev fra Hyllie Park.

På TCG Nordica arrangeres koncerter, forestillinger, udstillinger, film- og litteraturaftener. Det er et sted, hvor mennesker mødes og bliver udfordret til refleksion over livs- og menneskesyn udtrykt gennem forskellige former for kunst.

Johanna Lauritzen

Sanne Raabjerg

***

Stort velkommen til alle vores nye volontører! 

Bottom