Velkommen til årsmøde med lytning og dialog med buddhister

OPDATERET: På grund af coronavirussen bliver Areopagos' årsmøde gennemført digitalt. Digitaliseringen af årsmødet betyder, at vi desværre må aflyse den del af årsmødet, hvor vi skulle have hørt om lytning og talt med buddhister om døden. Vi håber, at vi får lejlighed til at gennemføre denne del en anden gang. Medlemmer vil snarest muligt modtage mere information, om hvordan de deltager i årsmødet

Ved årsmødet den 18. april i København bliver der dialog med buddhister og samtale om, hvad det betyder for vores liv, at vi skal dø

  • Vil du gerne lære mere om at lytte til Gud, andre og dig selv? 
  • Har du lyst til at være med i en samtale om, hvad det betyder for vores liv, at vi skal dø? 
  • Er du interesseret i at høre et indlæg fra en buddhist om, hvordan hun tænker, at man kan forberede sig på at dø? 

***

Ved Areopagos' årsmøde lørdag den 18. april i Helligaandshuset i København får du en lille smagsprøve på det hele i et godt fællesskab med andre!

Alle er meget velkomne - uanset om du er medlem af Areopagos eller ej! 

Klokken 13 starter vi med Areopagos' formelle medlemsmøde (generalforsamling). 

Fra kl. 14.30 vil vi drikke kaffe, og ovenstående program vil begynde. Vi har inviteret interessante personer med, som vil give os input og opfordre til dialog: 

  • Bente Lundbak Pihl fra Den Lyttende Kirke vil stå for lytte-delen.
  • Torsten Borbye Nielsen fra I Mesterens Lys vil være oplægsholder og ordstyrer, når vi taler om døden.
  • Og Tenzin Drolkar fra Phendeling vil give et oplæg om, hvordan hun som buddhist mener, at vi kan forberede os på, at vi en dag skal dø. 

Klokken 18 spiser vi sammen, og vi slutter dagen af med en kortere aftenbøn/meditation ved Torsten Borbye Nielsen.

***

Tilmelding:
Aftensmåltidet koster 50 kr., og du bedes melde dig til dagen (uanset om du spiser med eller ej) senest mandag den 13. april  

Dato:
Lørdag den 18. april 2020 kl. 13

Sted: 
Helligaandshuset, Valkendorfsgade 23, 1. sal, København K.

***

Vi glæder os til at se dig til årsmødet! 

Bottom