Sommerfestivalen er aflyst

Areopagos aflyser årets sommerfestival på grund af coronavirus

(Foto: Norrefjell Ski og Spa)

I juli skulle Areopagos efter planen have samlet medlemmer og andre interesserede til festival i Norge på Norefjell Ski og Spa. Stiftelsens stab har nu i samråd med landsudvalget, bestyrelsen for den norske medlemsforening, bestemt sig for at aflyse festivalen på grund af coronavirussen.

– Det har ikke været en let beslutning, siger festivalsleder Tone Leksbø Walgermo, der havde glædet sig til at byde velkommen til et varieret program med både koncert, foredrag og værksteder.

– Men når vi følger med i, hvordan situationen med coronavirussen kan se ud fremadrettet, er det risikabelt at arrangere noget som helst til sommer, siger hun og henviser til faren for at sprede coronavirus, når mange mennesker samles.
– Det er desuden usikkert, hvad der overhovedet vil være tilladt at arrangere i juli.

Giv plads til håbet

Temaet for årets festival var Gi håpet rom, eller oversat til dansk "Giv plads til håbet", og programomtalen spørger: «Hvordan kan vi leve med håb i en vanskelig verden? Er det noget, som bærer, når tingene brister?»

– Akkurat dette er jo gode spørgsmål netop nu, og vi ønsker at tage hånd om nogle af planerne for festivalen, så vi kan bruge dem på en anden måde, siger Walgermo.

Festivalen skulle blandt andet have budt på koncerten «Take my mother home» med sangeren Kristin Asbjørnsen, forfatteren Hanne Ørstavik og guitaristen Olav Torget. 

Desuden skulle forfatter og teologiprofessor Notto R. Thelle, som er aktuel med bogen Stillheten og skriket (2019), og Hans Herlof Grelland, der er professor emeritus i kvantekemi og med universitetslektorkompetence i filosofi, have haft en af hovedsamtalerne på festivalen. 

Walgermo synes, det er trist, at de i år ikke kan samle folk i det gode fællesskab, som sådan en sommerfestival giver. Denne festival arrangeres kun hvert andet år i Norge, forrige gang var i 2018. Næste år er det Areopagos Danmarks tur.

Men festivalslederen håber, at skuffede deltagere har forståelse for beslutningen om at aflyse festivalen i år.
– Vi må holde modet oppe og hjælpe hinanden til give håbet plads fremover, afslutter hun.

Hvad med årsmødet?

Den danske medlemsforenings årsmøde, der skulle have været afholdt den 18. april, bliver afholdt digtalt. Medlemmene vil modtage information snarest muligt, om hvordan det gennemføres.

Også andre aflysninger

Areopagos og samarbejdspartnere har også vært nødt til at aflyse flere planlagte arrangementer dette forår. Se kalenderen for løbende opdateringer.

Bottom