Kultursenteret TCG Nordica i Kunming sett fra utsiden, en mursteinsbygning.

Mange forandringer hos TCG Nordica

Efter en tid med usikkerhed omkring fremtiden begynder brikkerne nu at falde på plads for kunstcenteret i Kunming.

Guo Jing, Julia, som har arbeidet i turistavdelingen av Nordica i noen år.

Guo Jing. Foto: Inga Provstgaard Mogensen

Her kommer et kort oprids af de forandringer, som sker på TCG Nordica i øjeblikket:

I juni rejste Per Inge Andersson, som er rektor ved Hyllie Park Folkhögskola (HPF) i Malmö til Kunming for at besøge TCG Nordica. HPF har haft sit kulturkursus med ca. 10 studerende hvert år næsten siden starten, og Per Inge Andersson har selv boet et års tid i Kunming. Under sit juni-besøg repræsenterede han Areopagos og HPF og var med til at udvikle det nye TCG Nordica og forhandle med nye partnere. HPF har optaget studerende til næste skoleår, og en af forudsætningerne for at fortsætte Nordica er dermed på plads. HPF ønsker at være medejer af Nordica i højere grad end tidligere og ønsker at satse på op til 25% ejerskab. 
Ud over HPF er Areopagos den organisation, som fra starten har bidraget med opbygning og drift af Nordica. Nordicas vision "At stimulere til refleksion over menneskeværdet, sådan som det kommer til udtryk gennem forskellige kunstformer" og den dialogiske tilgang, de har, passer godt med Areopagos' stil og arbejdsform, og Areopagos vil også forpligte sig på op til 25% ejerskab. 

På vej ind

Chen Jia med datteren på ryggen.

Chen Jia. Foto: Dorthe Davidsen Langås

Den økonomiske situation for TCG Nordica er ikke blevet bedre, men drastiske afgørelser har ført til, at lokale støttespillere ønsker at mobilisere med investering og medejerskab. I øjeblikket ser vi på muligheden for fire medejere: Hylle Park Folkhögskola og Areopagos, samt to fra Kunming; Guo Jing/Julia og Chen Jia. Guo Jing har arbejdet i turistafdelingen af Nordica i nogle år. Chen Jia er danselærer og ejer en danseskole, som planlægger at flytte til Nordica. 

Bliver, hvor de er

Der har været usikkerhed i forhold til de lokaler, som Nordica lejer. Men de er blevet tilbudt at leje lokalet i en ny periode. Kontakten er dog ikke underskrevet endnu, men de er indstillede på at beholde lokalerne. 

På vej væk

Portrett av Xiao Rong og Henry, lederen av TCG Nordica og hennes mann.

Portrett av Helen Wu (Xiao Rong) og Henry, lederen av TCG Nordica og hennes mann. Foto: Tone Leksbø Walgermo. 

Helen Wu, som har været leder af TCG Nordica siden starten, rejser væk fra Kunming sammen med sin familie for at studere. De flytter i december og starter deres studier til januar. 

Planer for fremtiden

19. september i Kunming: 15 års-jubilæum for TCG Nordica.

21.-25. september i Beijing: Forum for kunst og teologi.

Meget er usikkert med hensyn til TCG Nordicas fremtid, og der kan stadig komme forandringer i forhold til det, der står skrevet i denne artikel. Vi håber, at Areopagos' venner vil være med til at bede for TCG Nordica i denne vanskelige omstillingsperiode. 

Bottom